Hjemmelavet haydari med ras el hanout og en simpel salat

I dag får du opskriften på denne herlige anretning, som jeg fik at spise igår. Hvis der er noget jeg kan crave, så er det haydari, den legendariske tyrkiske dip med feta og rød peberfrugt, haps! For det meste plejer jeg at købe den hos tyrkiske grønthandlere, men den smager nu altså også sindssygt godt, når jeg selv laver den! Oksekød marineret med det marrokanske blandingskrydderi ras el hanout er en vinder til!

Haydari

  • 3 røde peberfrugter
  • 150g feta
  • 1 fed hvidløg
  • En smule sambal oelek eller frisk chili efter behov
  • En halvt bundt bredbladet persille

Hvordan?

  • Tænd ovnen på 200grader
  • Skær peberfrugterne over, fjern kernerne og pak dem ind i sølvpapir
  • Bag peberfrugter på bagepapir i ovnen i ca. 20 minutter, eller til skindet er halvsort.
  • Lad peberfrugterne køle af og pil herefter skindet af dem.
  • Brug en stavblender eller en almindelig blender til at mikse ingredienserne.
  • Kom peberfrugterne og de øvrige ingredienser i og blend.

Ras el hanout

  • Blandingskrydderiet ras el hanout kan som regel fås hos tyrkiske grønthandlere og i nogle supermarkeder. Ellers kommer jeg snart med en opskrift på at lave din egen ras el hanout, som jeg har gjort.
  • Mariner oksekødstern eller strimler i ras el hanout med salt og peber, og lad kødet trække i køleskab i minimum en halv time, så det når at trække den herlige smag fra krydderiet.
  • Steg på panden i olivenolie

Simpel salat

  • En håndfuld blandet salatblade
  • 1 avokado
  • En håndfuld søde cherrytomater
  • En kvart agurk
  • Lidt syltede rødløg
  • 1 gulerod

Hvordan?

  • Skyl og tør salatbladene
  • Skær avokado, cherrytomater og agurk.
  • Bland med syltede rødløg og kom lidt god olivenolie på
  • Skræl og skær et par gulerødder til at dyppe i den dejlige haydari.

Voila, bon appetit!

Tip: Server eventuelt også lidt naanbrød til.

haydari

Grøn salat med quinoa, broccoli og edamamebønner

Denne her skønne grønne salat smager helt fantastisk til fisk f.eks. laks. Den søde smag fra edamamebønnerne passer perfekt med den sprøde broccoli og den lækre og sunde quinoa.

Ingredienser? 

  • 2 dl quinoa
  • 1/2 broccoli
  • 1 dl. edamebønner
  • 1 håndfuld frisk ruccola
  • 1 dl. grønne ærter
  • 1 spsk græskarkerner
  • 1 spsk hørfrø

Hvordan? 

  • Kog quinoen med lidt salt (forholdet er 1:2)
  • Hæld kogende vand over broccolien i en si og lad det køle lidt af.
  • Kog hele edamamebønner og hæld lidt kogende vand over de frosne ærter
  • Pil edamamebønnerne
  • Skær broccolien i mindre stykker
  • Rist græskarkerner og hørfrø på panden
  • Skyld ruccolaen g bland med alle de øvrige ingredienser, og du har en drønlækker salat!

 

 

image

Salat med kidneybønner, persille og feta

En drønlækker salat som smager helt fantastisk med haydari eller tzatziki til! Try it out!

Ingredienser?

  • 2 dl. opblødte og kogte kidneybønner (bønnerne sættes i blød 8-10 før og koges herefter i 30-40minutter ved svag varme)
  • 1/2 peberfrugt (grøn, gul eller rød – eller lidt blandet)
  • 1 håndfuld frisk bredbladet persille
  • 2 spsk god feta
  • 1 rødløg

Hvordan?

  • Snit peberfrugt, rødløg og persille og bland med de kogte, afkølede kidneybønner og feta.

Voila, bon appetit!

image

Quinoasalat med kylling, mandler og syltede rødløg

Jeg forslår dig at du laver dig denne skønne salat, hvis du mangler noget inspiration til en lækker quinoasalat. Den er dødlækker med sprød kyllingebryst!

Til 2 pers.

Ingredienser?

  • 1dl quinoa
  • 2-300g kyllingebryst
  • Forårsløg
  • Syltede rødløg
  • En håndfuld mandler
  • Feta
  • Lidt frisk dild

Hvordan?

– Kog quinoa 1:1 i en gryd, husk lidt salt ved

– Rist og hak mandler

– Skær kyllingbryst i strimler og steg på panden

– Snit lidt frisk forårsløg og hak lidt god feta

– Bland quinoa med den sprøde kylling, de hakkede mandler, lidt syltede rødløg, forårsløg, frisk dild og feta.

Bon appetit 🙂

image

Spidskålssalat med broccoli, ærter, sesam og hørfrø

Ved siden af mit studie arbejder jeg på et bosted for udviklingshæmmede voksne, og jeg elsker det, og jeg elsker især også at det er personalet der hver dag skal lave aftensmad. Så kan jeg nemlig få lov til at udøve min yndlingsbeskæftigelse sammen med beboerne. Og de får nogle gode oplevelser med mad! Igår blev denne salat en del af menuen, og selvom det på denne tid af året kan være lidt af en udfordring, at finde på forskellige og spændende salater kan det nu godt lade sig gøre alligevel:

Ingredienser? 

  • 1/2 spidskål
  • 1/2 broccoli
  • 1 gulerod
  • 1 rødløg
  • 1dl frosne ærter
  • 2spsk sesam
  • 2spsk hørfrø

Hvordan?

– Snit spidskål fint

– Hæld kogende vand over broccolien og skær den ud inkl. stokken

– Hæld kogende vand over de frosne ærter, og lad dem stå et par minutter inden du hælder vandet fra.

– Skræl og snit gulerødderne (jeg plejer at bruge skrællekniven til at rive guleroden færdig med efter skrællen er kommet af, så får man nogle fine tynde slices)

– Snit rødløget fin og bland med de øvrige ingredienser

– Rist sesam og hørfrø på en pande, og frøene i salaten til sidst.

Voila, velbekomme!

image