Hjemmelavet haydari med ras el hanout og en simpel salat

I dag får du opskriften på denne herlige anretning, som jeg fik at spise igår. Hvis der er noget jeg kan crave, så er det haydari, den legendariske tyrkiske dip med feta og rød peberfrugt, haps! For det meste plejer jeg at købe den hos tyrkiske grønthandlere, men den smager nu altså også sindssygt godt, når jeg selv laver den! Oksekød marineret med det marrokanske blandingskrydderi ras el hanout er en vinder til!

Haydari

  • 3 røde peberfrugter
  • 150g feta
  • 1 fed hvidløg
  • En smule sambal oelek eller frisk chili efter behov
  • En halvt bundt bredbladet persille

Hvordan?

  • Tænd ovnen på 200grader
  • Skær peberfrugterne over, fjern kernerne og pak dem ind i sølvpapir
  • Bag peberfrugter på bagepapir i ovnen i ca. 20 minutter, eller til skindet er halvsort.
  • Lad peberfrugterne køle af og pil herefter skindet af dem.
  • Brug en stavblender eller en almindelig blender til at mikse ingredienserne.
  • Kom peberfrugterne og de øvrige ingredienser i og blend.

Ras el hanout

  • Blandingskrydderiet ras el hanout kan som regel fås hos tyrkiske grønthandlere og i nogle supermarkeder. Ellers kommer jeg snart med en opskrift på at lave din egen ras el hanout, som jeg har gjort.
  • Mariner oksekødstern eller strimler i ras el hanout med salt og peber, og lad kødet trække i køleskab i minimum en halv time, så det når at trække den herlige smag fra krydderiet.
  • Steg på panden i olivenolie

Simpel salat

  • En håndfuld blandet salatblade
  • 1 avokado
  • En håndfuld søde cherrytomater
  • En kvart agurk
  • Lidt syltede rødløg
  • 1 gulerod

Hvordan?

  • Skyl og tør salatbladene
  • Skær avokado, cherrytomater og agurk.
  • Bland med syltede rødløg og kom lidt god olivenolie på
  • Skræl og skær et par gulerødder til at dyppe i den dejlige haydari.

Voila, bon appetit!

Tip: Server eventuelt også lidt naanbrød til.

haydari

   

Dadelkugler med kakao

Hvad er mere passende på sådan en søndag, som i dag, end en lækker opskrift på dadelkugler?

Til 10-15 stykker.

  • 150g dadler
  • 80g mandler
  • 2 spsk kokosmel
  • 1 spsk havregryn
  • 1 spsk usødet kakaopulver

Hvordan?

– Kom dadlerne uden sten i en blender eller foodprocessor

– Kom herefter mandler i og blend til både mandler og dalder er knust

– Kom de øvrige ingredienser i og blend igen til massen er nogenlune ensartet.

– Form med en teske små kugler af massen.

– Rul kuglerne i usødet kakaopulver eller kokos.

– Kuglerne er allerbedst når de har stået på køl. Helst en halv time som minimum.

Bon appetit, men pas på! For de er utrolig vanedannende!

image

   

Grøn salat med quinoa, broccoli og edamamebønner

Denne her skønne grønne salat smager helt fantastisk til fisk f.eks. laks. Den søde smag fra edamamebønnerne passer perfekt med den sprøde broccoli og den lækre og sunde quinoa.

Ingredienser? 

  • 2 dl quinoa
  • 1/2 broccoli
  • 1 dl. edamebønner
  • 1 håndfuld frisk ruccola
  • 1 dl. grønne ærter
  • 1 spsk græskarkerner
  • 1 spsk hørfrø

Hvordan? 

  • Kog quinoen med lidt salt (forholdet er 1:2)
  • Hæld kogende vand over broccolien i en si og lad det køle lidt af.
  • Kog hele edamamebønner og hæld lidt kogende vand over de frosne ærter
  • Pil edamamebønnerne
  • Skær broccolien i mindre stykker
  • Rist græskarkerner og hørfrø på panden
  • Skyld ruccolaen g bland med alle de øvrige ingredienser, og du har en drønlækker salat!

 

 

image

   

Marengskys

Nu til en helt ny kategori her på bloggen- nemlig de søde sager. Det er ikke i det søde køkken jeg bruger mest tid, men en gang i mellem bliver der alligevel kreeret lidt her. Og i dag får du opskriften på en af mine yndlings kager, nemlig marengs!

Til 40 stk.

Ingredienser? 

  • 6 æggehvider
  • 1-2 dl. sukker
  • 1 tsk eddike

Hvordan? 

– Pisk æggehviderne og tilføj lidt efter lidt sukker. Brug evt. flormelis for at undgå knasende sukker. Kom til sidst eddiken i, og pisk æggehviderne helt stive.

– Kom æggehvidemassen i en sprøjtepose, brug evt. et stjernetylle for at få de fine stjerneforme.

– Sprøjt massen ud på bagepapir og sørg for at der er ca. 2-3 cm mellemrum mellem stjernerne, så de ikke vokser sammen under bagningen.

– Bag marengskyssene ved 100 grader i 60-80 minutter.

– Det er vigtigt at du ikke åbner for ovnen mens der bages, da kyssene så vil falde sammen.

– Når de 60-80 minutter er gået slukker du for ovnen og lader pladerne stå i ovnen til den er helt kold. Dette er meget vigtigt for at kyssene bevarer deres fine facon og luftighed. 

Tip: brug evt. stegetermometer i ovnen, hvis du, som mig, har bagt kyssene i en ovn, hvor temperatuen i ovnen svinger meget og ikke præcis svarer til det, som jeg har indstillet den til. Temperatuen er nemlig alt afgørende for den rigtige afbagning.

Voila, bon appetit

imageimage

image