Marengskys
Nu til en helt ny kategori her på bloggen- nemlig de søde sager. Det er ikke i det søde køkken jeg bruger mest tid, men en gang i mellem bliver der alligevel kreeret lidt her. Og i dag får du opskriften på en af mine yndlings kager, nemlig marengs!
Til 40 stk.
Ingredienser?
- 6 æggehvider
- 1-2 dl. sukker
- 1 tsk eddike
Hvordan?
– Pisk æggehviderne og tilføj lidt efter lidt sukker. Brug evt. flormelis for at undgå knasende sukker. Kom til sidst eddiken i, og pisk æggehviderne helt stive.
– Kom æggehvidemassen i en sprøjtepose, brug evt. et stjernetylle for at få de fine stjerneforme.
– Sprøjt massen ud på bagepapir og sørg for at der er ca. 2-3 cm mellemrum mellem stjernerne, så de ikke vokser sammen under bagningen.
– Bag marengskyssene ved 100 grader i 60-80 minutter.
– Det er vigtigt at du ikke åbner for ovnen mens der bages, da kyssene så vil falde sammen.
– Når de 60-80 minutter er gået slukker du for ovnen og lader pladerne stå i ovnen til den er helt kold. Dette er meget vigtigt for at kyssene bevarer deres fine facon og luftighed.
Tip: brug evt. stegetermometer i ovnen, hvis du, som mig, har bagt kyssene i en ovn, hvor temperatuen i ovnen svinger meget og ikke præcis svarer til det, som jeg har indstillet den til. Temperatuen er nemlig alt afgørende for den rigtige afbagning.
Voila, bon appetit
Ingen kommentarer endnu